Når kroppen bliver sladrehank

Tit har jeg det sådan, at der er så mange ord, der gerne vil siges og skrives, at de ligesom stopper til og lukker for faktisk handling. Hos mig handler det aldrig om at være tom for ord, men ofte om at være fyldt af alt, alt for mange af dem. Der er så mange sider af en sag, så mange vinkler hvorfra det kan anskues, så mange mulige bevæggrunde bag den adfærd vi observerer. Og lige præcis sådan har jeg det med temaet for en artikel bragt i Jyllands Posten i dag.

De er ikke meget for det! Det med kroppen og offentligheden. De unge. Steno Museet i Aarhus har lavet en undersøgelse blandt 800 af slagsen i forbindelse med en udstilling om kropskultur, og resultatet viser, at 30 pct. af de ældste elever i folkeskolen har det dårligt med at bade med andre. Faktisk er det så stort et problem for mange, at de helt dropper idræt. Og i følge mediernes referencer rummer problemstillingen mange aspekter.

En af disse er, at nøgenheden er med til at give børn og unge en større forståelse for og accept af, at kroppe er forskellige. Et andet synspunkt fra ungdomsforsker Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier, handler om, at de unge oplever kroppen som en sladrehank:

“Hvis man er fit, er man i kontrol. Hvis man ikke er fit, er man ikke i kontrol. Når de unge bader sammen, er der derfor kontant afregning ved kasse 1. Kroppen viser, om vi har styr på vores liv.”

Mit liv – min krop!

Allerede her er der 1000 ord, som alle kæmper om at få magten og blive skrevet. Fx ord om en generation af børn og unge, hvis drømme i høj grad er præget af ønsker om at blive kendt. Et emne der også har været meget debatteret. Børneforsker Hanne Warming fra RUC siger:

“Vores samfund er ekstremt individualiseret, og det gælder om at skille sig ud på den rigtige måde. Derfor drømmer børn om den slags professioner, der bliver værdsat og fremstillet i medierne.”

Så hvad er det, der sker i omklædningsrummet? En angst for at skille sig ud på den falske måde? Jeg vil erstatte mine egne ord med et par af læsernes kommentarer – kommentarer som både er skræmmende og fascinerende!

Læser 1: “Hvis det er så stort et problem, så indret dog aflåselige enkeltmands-badekabiner. Jeg tror også jeg ved hvorfor de unge har et problem med det, hørte det i bussen en dag. “Jeg skal sq ikke stå nøgen der og risikere, at en eller anden tager et billede af mig med sin mobil”".

Læser 2: “Det kan jeg godt forstaa. Faelles badning er da ogsaa et levn fra fortiden, og hoerer ikke hjemme i et moderne samfund, hvor folk ikke vil finde sig i at blive gennet ud i skolens 70′er baderum og se sine kammerater noegne. Hvad i alverden er formaalet med det – udover at ydmyge tykke eller paa anden maade afvigende boern – det har jeg altid spekuleret over i mine skole og gymnasie aar. Jeg foelte mig altid som en KZ fange og endte da ogsaa med at droppe indraetten helt, og det er jo skidt”.

Læser 3: “Der er paradokser i den kropslige kultur hos unge – og mange her kan åbenbart forklare hvorfor. Jeg kan ikke. Det er slanke, unge – helt alm. danske unge, der ikke går i bad. Det er de samme unge, der udstiller sig selv til fester og på sociale medier. De har intet problem med at være verbalt og ‘fiktivt’ åbne omkring seksualitet og nøgenhed, men de vil simpelthen ikke gå i bad efter idræt – eller når de skal i svømmehal. (Det sidste finder jeg decideret ulækkert.) Jeg forstår det ikke …”

Læser 4: “Jeg synes det er mærkeligt at vi overhovedet har diskutionen. Når der ikke er krav om fælles toilet besøg, skal der vel heller ikke være krav om fælles bad. Lav kabiner eller lad folk selv bestemme om de vil bade ude eller hjemme. At der skulle være et socialt ritual over det at bade sammen, som er skadeligt for fællesskabet at gå glip af, har jeg svært ved at forstå. – Og nej, jeg er hverken overvægtig, muslim eller har et dårligt forhold til min krop”.

Læser 5: “Reklamer, mode-diktatorer og udsendelser a la “For lækker til Love” m.m. er med til at børn og unge ikke føler sig tilpas ved at være almindelige og forskellige. Er du ikke “perpekt” er du ude. Desværre præger det en stor del af vores samfund”.

Læser 6: “Jeg brød mig ikke om det for 20 år siden. Det gør jeg stadig ikke. Det har intet med blufærdighed at gøre. Fælles nøgenhed kræver fælles tillid, og det er netop dette aspekt der mangler i det moderne samfund”.

Der er virkelig mange spændende ord i disse kommentarer, men særligt sætningen – “Fælles nøgenhed kræver fælles tillid”, er helt fantastisk. Fantastisk ikke bare i forhold til nøgenhed i omklædningsrummet men i forhold til fælles nøgenhed generelt. Og fantastisk fordi jeg tror, at det at være fælles-åben, sårbar, ærlig - kræver fælles tillid. Med henvisning til at vi alle sammen selv står med ansvaret for at opnå succes i tilværelsen, så kan måske netop manglen på “fælles” være en afgørende faktor?